Portnerhuset

 

Placering: Vesterbro, København

Type: Renovering og tilbygning

Budget: ca. 1.500.000 kr

Størrelse: 60 + 29  m2

Opført: 2011

Bygningspræmieret i 2011 af København Kommune

 

Det var vigtigt for os at den nye tilbygning kunne indfri de behov som en familie på to voksne og to børn har idag, dvs. at selve indretningen skulle indbefatte to børneværelser, en stue, stort køkken med spiseplads, bedre skabsplads samt et større badeværelse. Den gamle tilbygning indeholdt de samme funktioner (køkken og bad) som den nye også har, men tilbygningen var i dårlig stand, samt rumfordelingen i selve huset ikke kunne leve op til de krav som en moderne familie har behov for. 

Kuldebroer og tilhørende skimmelsvamp hørte til dagligdagen og det rundet op med div sætningsskader gjorde det nødvendigt at renovere eller bygge nyt. Den gamle tilbygning var tillige uheldigt koblet på portnerhuset uden respekt for proportioneringen. Portnerhuset har eksempelvis en fin frise ved murkronen og denne var skjult inde i taget på tilbygningen så man ikke kunne se de fine detaljer som det gamle hus indeholdt.

Portnerhuset er mod syd omkranset af bryghuset, som i vinterhalvåret skygger for huset. Derfor var det et andet vigtigt aspekt at lede mere dagslys ind i boligen.  

Vi arbejde med at skabe en lyskile der både kunne bringe lys ind i køkkenområdet, men også ind i det gamle hus. Dette løste vi i den kobling som er placeret mellem de to bygninger. Et glasbånd giver udsyn til gården, siloen og himlen samt fritlægger murfrisen. Dette giver den oprindelige bygning “luft” og skaber en god kobling mellem husene, det lyser op om aftenen og isenesætter frisen og huset. Bygningen ændre så at sige karakter fra dag til aften.

Tilbygningen er placeret ca 30 cm lavere end den oprindelige og iscenesætter dermed frisen og skaber en kant til ophold mellem det nye og gamle.

Man går gennem portnerhuset og ned i køkkenet, herfra kan man gå ud på terressen der ligger som en gryde omgivet af syrenbuske. Dette givet en mere privat følelse når man sidder i køkken og terrasse området, men opretholder stadig tilknytningen til gården.

I arbejdet på selve formgivningen lagde vi stor vægt på at bruge de originale proportioner som portnerhuset har. Det betød at størrelser og afstande blev brugt i tilbygningen for at kunne skabe større harmoni mellem nyt og gammelt. Tilbygningenens profil spejler sig på den ene side mod portnerhuset for at respektere dennes tagfald. På den anden side som vender ud mod gården, flader taget ud så man herfra kan se mødet mellem det nye cortentag og det gamle skiffertag. Bygningssilhouetten skaber spil mellem nyt og gammelt og fortsætter historien med de små bebyggelser der ligger i skellet mellem Kongens Bryghus og “byen”.

Til beklædning af tilbygningen faldt valget på corten plader. Dette valg kom efter flere inspirationsture på Carlsberg-området. Her fandt vi mange sammensætninger af typologier, volumener og materialiter. Især corten-siloerne der ligger på området stod frem som en fin reference mellem gammelt og nyt. Den patina som de gamle tegl huse har passer godt sammen med den smukke overflade som cortenen opnår efter blot nogle måneder. Kongens Bryghus og portnerhuset består for det meste af røde tegl, dette sammensat med de “moderne” cortenplader, som tilbygningen har, giver en interessant og oplagt sammensætning. 

Photo: Dorte Krogh

icon_portnerhuset.jpg

Photo: Dorte Krogh

Photo: Dorte Krogh

Photo: Dorte Krogh

Photo: Dorte Krogh